Da Byrådet den 7. marts 2016 besluttede at forpagte Staurby Skov med købsret, og efterfølgende nedsatte Byrådet den 6. juni 2016 et § 17 stk. 4 udvalg med 9 repræsentanter for bruger- og interesseorganisationer samt tre byrådsmedlemmer. Alle påtog sig med stort engagement opgaven med at udvikle en sammenhængende masterplan for brugen og udviklingen af skoven.
Staurby Skov Udvalget har på bedste vis været understøttet af ledelse og fagmedarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Sundhedsafdelingen.
Udvalget har endvidere benyttet sig af kompetent bistand fra de samarbejdende konsulentfirmaer Moos+Loft og Landforce.
Visionen
Staurby Skov er for alle - også naturen
Strategiens to spor
Strategien for Staurby Skov deler sig i to spor - skovens naturværdier
og den rekreative anvendelse. Selvom de adskiller sig, er de
alligevel forbundet, da naturen er afgørende for borgernes lyst til at
færdes i skoven. Samtidig har naturen indimellem behov for at blive
anvendt, hvis vi vil bibeholde særlige naturtyper, der kun opnås ved
f.eks. afgræsning, stævning mm. Andre gange, er der behov for mere
opdeling, hvis naturen er særlig sårbar eller aktiviteterne er af mere
krævende karakter eller særligt populære. I Staurby Skov vil der være
plads til det hele.
Der er mange forskellige slags naturværdier i skoven sammen med
hele den kulturhistoriske arv. Værdierne skal sikres ved at passe på
og øge de eksisterende værdier, og de forhenværende naturværdier
tilføres nyt liv.
Skoven skal samtidig være til glæde og gavn for så mange borgere
som muligt. Den er attraktiv som rekreativ skov, netop fordi den ligger
så centralt mellem bysamfundene Middelfart og Strib. Derfor er
det vigtigt, at udvikle de faciliteter, der skal være i skoven, såvel som
de faciliteter, der leder hen til skoven.
Borgernes ønsker til skoven
Fra april 2016 frem til maj 2017 var borgernes ønsker og kommentarer til skoven indsamlet af Staurby Skov Udvalget. Det blev bl.a. gjort på to store borgermøder med over 125 deltagende ved hvert møde.
Herudover har der været afholdt møder med forskellige foreninger, naboer, ældrerådet, grønt råd, ungdomsrådet, handicaprådet og andre. Mange borgere har også henvendt sig med ønsker og ideer via Facebook, e-mail og telefon.
Det blev til over 150 ønsker, hvoraf nogle blev delt af flere borgere. Særligt har følgende emner gået igen: Sport/motion som fx løb, fitness og mountainbikeruter, faciliteter til ophold som fx gode stier, toiletfaciliteter, opholdsarealer, bevarelse og udvikling af naturen, fred og ro, adgange til skoven, læring/formidling, ridestier, hundeskov.
Som bilag til masterplanen er et katalog med de modtagne ønsker og kommentarer fra borgerne. Nedenfor er et overblik over nogle af de mest populære ønsker.
I Staurby Skov skal der være plads til:
- Et kortere og mere sikkert stiforløb fra Strib til skoven
- En cykelsti langs Staurbyskovvej
- Ridestier
- Mountainbikespor
- Plads til naturen
- Fred og ro i skoven
- Hundeskov
- Madpakkehus/picnicområde
- Afgræsning af engen/med kreaturer
- Toiletfaciliteter
- Overnatningsmuligheder
- Parkeringsforhold
- Et rum til intimkoncerter/friluftsscene
- Sansesti/terapihave
- Løberuter
- Udendørs fitness
- Vandreruter – både korte og lange
- Naturpleje/naturnær skovdrift
- Shelters
Afsluttede og igangværende projekter
For at gøre Staurby Skov til en folkeskov for alle, er en lang række projekter fra masterpalen gennemført. De allerede gennemførte og de kommende projekter, er listet op nedenfor.
Følgende projekter er etableret:
- Hundeskoven
- MTB-spor med teknikbane
- Faste O-løbsposter
- Ridespor
- Vandreruter
- Afgræsning med naturkvæg
- Kørestolsvenlige stier
- Shelterplads til 33 overnattende gæster
- 3 parkeringspladser
- Toilet ved Familiepladsen
- Disc golfbane
- Sti fra Strib Landevej til Staurby Skov - Mølleå Stien
- Ny gul natur- og kulturrute
- Familiepladsen
- Udvidelse af hegningen for skovens græssende kvæg
Kommende projekter:
- Formidling om skovens kulturhistorie
- Udvidelse af parkeringsplads ved Familiepladsen
- Indføre stævning af hasselskov