Luk alle
Åben alle

Det er ikke kun skovens dyr, der kan samle bær og frugter i skovene. Vi andre kan også forsyne os i naturens spisekammer. Bær og frugt må i begrænset omfang samles til privat brug overalt i kommunens skove og naturområder. Som tommelfingerregel må du samle så meget, at det kan være i en bærepose. Husk altid at tænke på den næste, der også gerne vil samle.

Man må i begrænset omfang gerne samle grene, kviste og løv, der ligger på skovbunden til privat brug.
Man må desuden klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 m høje. Bemærk at det ikke gælder i privatejede skove. Man må aldrig klippe i nåletræer.
Man må gerne klippe grene af væltede træer - både løv og nål. Det gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pyntegrønt (gran o.lign. til julepynt). Her må man hverken indsamle eller klippe grene og kviste.

Man må i begrænset omfang gerne samle kogler, mos og lav til privat brug. Det svarer til ca. en bæreposefuld af hver.

Fredede planter må aldrig graves op.
Middelfart Kommune skal være indforstået, før du evt. graver rødder op.