Vi har mange forskellige forløb, som kan tilpasses de forskellige alderstrin og de aktuelle emner I arbejder med i klassen. I menuen til venstre kan I se eksempler på forløb, der er lavet, men vi skræddersyer også gerne helt særlige forløb, som passer perfekt til dig og din klasse. Kontakt os endelig, så finder vi ud af noget sammen.

Man booker et forløb eller en kasse ved at ringe eller skrive en e-mail til os. Kontakt-oplysninger findes på siden kontakt.

 

Luk alle
Åben alle

I samarbejde med Naturpark Lillebælt tilbyder vi længere forløb, der er skræddersyet til de fællesfaglige fokusområder.

I har mulighed for at plukke i og tilpasse forløbene, så de passer til jeres måde at arbejde på. I kan arbejde med materialet alene i lærergruppen eller I kan få hjælp af en naturvejleder.

Til hvert forløb findes der en lærervejledning, baggrundsmateriale, samt en række aktivitetskort. Herunder kan I se overskrifterne på forløbet, men I kan læse meget mere på https://naturparklillebaelt.dk/naturvejledning/

Kan tang redde verden?
Marsvin og mennesker
Plastik i Lillebælt
Iltsvind - kan vi redde Lillebælt?

Udviklingen af materialer samt indkøb af udstyr er støttet af Nordea, Friluftsrådet samt Villum-Velux.

Aldersgruppe:
Aktiviteten tilbydes alle aldersklasser, da turen kan varieres efter elevernes alder og niveau.

Periode:
Hele året.

Indhold:
Niveau 1
Eleverne lærer om dyrearterne i Hindsgavl Dyrehave, og vi snakker om hjortenes krop og deres tilpasninger til livet i skov og på åbent land. Vi snakker om dyrenes parringsritualer, og hvordan de bruger gevirerne. Vi går en lille tur i dyrehaven og kigger på kron- og dådyr, og finder nogle klovspor fra dyrene.

Niveau 2
Niveau 1 suppleres med en lidt længere gåtur i dyrehaven, og eleverne lærer mere om dyrenes fysiologi og at kunne kende forskel på krondyr og dådyr. Vi leder efter flere spor fra dyrene; dyreveksler, ekskrementer og andre sportegn i naturen. Vi snakker om dyrenes rolle i skoven og på sletten, og eleverne kan prøve at lave aftryk af klovspor i gips.

Niveau 3
Niveau 1 og 2 suppleres med en længere gåtur, hvor vi snakker om begrebet ”population”, og diskuterer hvilke faktorer der kan påvirke populationens størrelse i dyreparken. Eleverne lærer om naturbevaring, om dyrehavens historie, og om krondyr i Danmark igennem historien.

Medbring:
Tøj og sko efter årstiderne og vejret, evt. kikkerter.

Formål:
På Hjorteturen lærer eleverne blandt andet:

Om dyrenes fysiologi
Om naturtyperne skov og åbent land
At færdes i naturen
At finde spor efter dyr i naturen
Om artsbestemmelse
Om dyrepopulationer (kun niveau 3)
Om naturbevaring (kun niveau 3)
Lidt om Hindsgavls lokalhistorie (kun niveau 3)

Aldersgruppe:

Aktiviteten er for 4.-9. klasse

Periode:

Hele året.

Indhold:

Blåmuslingen er en filtrator og den lever af at filtrere vandet for mikroorganismer. I forløbet dissekerer vi en blåmusling og undersøger hvordan den ser ud inden i.

Niveau 1

Eleverne indsamler blåmuslinger og der indledes med en generel snak om hvor og hvordan muslingen lever (forløbet kan godt gennemføres uden indsamling i felten eller kombineres med et besøg ved Bælthaven i Middelfart).

Efter en kort introduktion til udstyret og til hvordan man skærer en musling op, går eleverne i gang med at finde og undersøge muslingens organer og eleverne samtaler om organernes funktion og sammenligner med andre dyr – f.eks fisk og pattedyr. Tilpasninger til livet i vand samt bevægelse og sanser diskuteres.

Niveau 2

Forløbet i Niveau 1 udbygges med filtrationsforsøg og/eller forsøg omkring ophobning af mikroplast. Muslingernes plads og funktion i økosystemet diskuteres og der snakkes om de miljømæssige forhold.

Medbring :

Tøj efter årstiden. Især hvis indsamling og dissektion foregår i felten.

Til forberedelse og efterbearbejdning:

I kan evt. tilegne jer viden om muslinger før besøget.

Det kan også være en god ide at tale om muslinger som fødevare og om at det kan være grænseoverskridende for nogle at skære i noget levende. Vi oplever det sjældent med muslinger, men det kan stadig være en fordel at aflive ”ad det er ulækkert” hjemme fra.

Det kan være en god ide at købe blåmuslinger ved fiskehandleren og tilberede dem sammen med eleverne i skolekøkkenet. Naturvejlederen deltager også gerne i den del :).

Formål:

Eleverne lærer blandt andet

Om at udføre egne undersøgelser i Natur/Teknologi og biologi
Om hvordan man anvender udstyr, redskaber og hjælpemidler.
Om anatomi
Om filtratorernes plads i økosystemet
Om muslinger som fødevare
Om mikorplast og ophobning i fødekæden
Om bæredygtig adfærd

Aldersgruppe:

Aktiviteten er for 4.-9. klasse

Periode:

Hele året.

Indhold:

Vi lader eleverne dykke ned i fiskens fysiologi og lader dem komme helt tæt på.

Niveau 1

Eleverne arbejder sammen i grupper om en fisk. Inden dissektionen, defineres fiskens morfologiske karakteristika, skæl og gæller nærstuderes i stereolup. Herefter skæres fisken op og dissektionen begyndes.

Under dissektionen undersøges fiskens organer og eleverne samtaler om organernes funktion og sammenligner med andre dyr – f.eks. andre fisk, pattedyr og krybdyr. Tilpasninger til livet i vand samt bevægelse og sanser diskuteres.

Niveau 2

Forløbet i Niveau 1 udbygges med en snak om Lillebælts økosystemer samt bæredygtig fiskeri.

Niveau 3

Niveau 1 og 2 suppleres med en undersøgelse af fiskenes maveindhold for mikroplast. Forurening, ophobning i fødekæder og menneskers adfærd i forhold til miljøet diskuteres.

Medbring:

OBS! I skal selv medbringe fisk.

Til forberedelse og efterbearbejdning:

I kan evt. tilegne jer viden om fisk før besøget.

Det kan også være en god ide at tale om fisk som fødevare og om at det kan være grænseoverskridende for nogle at skære i dyr, men at det ikke er værre end at spise en burger. Prøv at aflive ”ad det er ulækkert” hjemme fra.

Der er mulighed for at tage de dissekerede fisk med hjem og tilberede dem i skolekøkkenet.

Formål:

Eleverne lærer blandt andet

Om at udføre egne undersøgelser i Natur/Teknologi og biologi
Om hvordan man anvender udstyr, redskaber og hjælpemidler.
Om hvordan fisk er tilpasset livet i vandet
Om anatomi
Om fiskenes plads i økosystemet
Om fisk som fødevare
Om forurening
Om fødekæder og ophobning af forurening (kun niveau 3)
Om mikroplast (kun i niveau 3)
Om bæredygtig adfærd

Aldersgruppe:
Aktiviteten er for 6.-9. klasse

Periode:
Hele året

Indhold:
Forløbet kan tage udgang i et eller flere emner der omhandler marsvin. Eksempler er: marsvins fysiologi, fødekæder og fiskeri, ekkolokalisering og undervandsstøj eller mikroplastik forurening.

Vi laver eksperimenter og forsøg med udgangspunkt i det valgte emne, hvor eleverne udfører dataindsamling, analyse og diskussion af resultaterne. Udvalget af eksperimenter kan afhænge af årstiderne.

Kontakt os gerne for at aftale nærmere om hvilket emne i kunne tænke jer, at forløbet skulle tage udgangspunkt i.

Formål:
Efter forløbet Marsvin i Lillebælt lærer eleverne blandt andet:

Generelt om Marsvin i Lillebælt
At udføre eksperimenter og forsøg
At indsamle og analysere data
At fortolke resultater fra forsøg
Forløbet kan også udvides til et Fællesfagligt fokusforløb.

Aldersgruppe:

Aktiviteten er for 4.-9. klasse

Periode:

Hele året.

Indhold:

I forløbet dissekerer vi en krabbe og undersøger hvordan den ser ud inden i.

Niveau 1

Eleverne indsamler krabber og der indledes med en generel snak om hvor og hvordan krabben lever lever (forløbet kan godt gennemføres uden indsamling i felten).

Efter en kort introduktion til udstyret og til hvordan man skærer en krabbe op, går eleverne i gang med at finde og undersøge krabbens organer og eleverne samtaler om organernes funktion og sammenligner med andre dyr – f.eks fisk og pattedyr. Tilpasninger til livet i vand samt bevægelse og sanser diskuteres.

Niveau 2

Forløbet i Niveau 1 udbygges med en snak om krabbens plads og funktion i økosystemet samt de miljømæssige forhold.

Medbring :

Tøj efter årstiden. Især hvis indsamling og dissektion foregår i felten.

Til forberedelse og efterbearbejdning:

I kan evt. tilegne jer viden om krabber før besøget.

Formål:

Eleverne lærer blandt andet

Om at udføre egne undersøgelser i Natur/Teknologi og biologi
Om hvordan man anvender udstyr, redskaber og hjælpemidler.
Om anatomi
Om filtratorernes plads i økosystemet
Om bæredygtig adfærd

Aldersgruppe:
Aktiviteten er for 7.-9. klasse

Periode:
Hele året.

Indhold:

Vi undersøger om der er mikroplast i Lillebælt. Der er mulighed for at undersøge vand, sand, fisk og muslinger.

Forløbet med fisk kan være en udvidelse af eller tillæg til vores forløb om dissektionen af fisk. 

Vi diskuterer i fællesskab problemstillinger ved plastik og mikroplast i havene, forurening, ophobning i fødekæder og menneskers adfærd i forhold til miljøet.

Medbring:
OBS! I skal selv medbringe fisk til dissektion, hvis I ønsker at undersøge fiskemaver.

Til forberedelse og efterbearbejdning:
I kan med fordel have haft undervisning om fisk og økosystemer, men det er ikke nødvendigt.
Det kan være en god ide at tale om fisk som fødevare og om at det kan være grænseoverskridende for nogle at skære i dyr. Prøv at aflive ”ad det er ulækkert” hjemme fra.

Formål
Mikroplast i Lillebælt lærer eleverne blandt andet:

At udføre egne undersøgelser i Natur/Teknologi og biologi
Om hvordan man anvender udstyr, redskaber og hjælpemidler.
Om fiskenes anatomi
Om fisk’s tilpasning til livet i havet.
Om økosystemer, med fokus på fiskenes plads
Om fisk som fødevare
Om plastikforurening
Om mikroplast
Om ophobning af plastik i fisk

Aldersgruppe:

Aktiviteten tilbydes alle aldersklasser, da turen kan varieres efter elevernes alder og niveau.

Periode:

15. april - 1. oktober

Niveau 1

Vi starter ved Naturcenteret, hvor vi snakker om, hvilket grej vi skal have med til vandhullet. Ved vandhullet skal vi lære at bruge et fangstnet, fange så mange forskellige dyr som muligt og se på dem i baljer. Vi har lupglas med, så vi kan se dyrene i forstørrelse. Og der bliver sikkert også tid til en vandhulsleg.

Niveau 2

På niveau 2 tager vi vores fangst med tilbage til Naturcenteret, hvor vi kan kigge på dyrene i stereoluppen. Vi snakker om fødekæder og tilpasning.

Niveau 3

Sidste niveau er for de ældste elever. Her arbejder vi med vandkvaliteten i vandhullet, og vi går dybere ned i spørgsmålene om tilpasning og evolution. Vi går grundigere til værks med artsbestemmelsen, og vi giver bud på, hvordan vandkvaliteten kan forbedres.

Medbring:

Skrivegrej, husk at have tøj på efter årstiden det kan blæse en del. Medbring også gerne gummistøvler og tørre strømper.

Til forberedelse og efterbearbejdning:

Det er en god idé at kigge lidt på de forskellige dyr inden I kommer til vandhullet.

Planche med vanddyr finder du her www.Naturporten.dk

Hjemmeside med leksikonartikler, kryds-og-tværs opgaver, tegneopgaver mm. http://www.vandtjek.dk/vandhul

Det er også en god idé at downloade app’en Dyr i Søen – Her er der både leksikonsider og hjælp til at registrere hvad man finder – og samtidig hjælper man forskere med at registrere Danmarks dyreliv.

Formål:

Fag:

Natur/Teknologi og biologi

Færdigheds- og vidensmål:

Niveau 1

Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr
Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur
Niveau 2

Eleven kan sortere og klassificere
Eleven kan indsamle og bestemme dyr
Eleven har viden om dyrs levesteder og livsbetingelser
Niveau 3

Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper
Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger

Aldersgruppe:
Aktiviteten tilbydes alle aldersklasser, da turen kan varieres efter elevernes alder og niveau.

Periode:
15. april - 1. oktober

Indhold:

Hvilket liv er der ved stranden? Lever der dyr og hvad med planter? Er der liv i vandet og hvad kan vi fange?
Iført waders går vi ud i det lave vand, og ved brug af net og rejehov fanger vi dyr i vandet

Niveau 1.
Vi øver os i at gå med waders

Niveau 2
Vi undersøger farvandet og stranden i vores område. Fangsten kommer over i baljer, hvor vi kigger på alle de forskellige dyr, så vi bliver klogere på vores fund og fangster. Vi lærer om dyrenes og planters tilpasning til det salte miljø og deres levevis

Niveau 3
Vi undersøger farvandet og stranden i vores område. Fangsten kommer over i baljer, hvor vi bestemmer arterne. Vi lærer om dyrenes og planters tilpasning til det salte miljø og deres levevis og forsøger at sætte det hele ind i nogle økologiske sammenhænge, f.eks. mellem fugle og bunddyr.

Medbring:
Skrivegrej, husk at have tøj på efter årstiden det kan blæse en del. Medbring også gerne ekstra tøj, hvis uheldet er ude, og eleverne falder i vandet.

Til forberedelse og efterbearbejdning:

Det er en god idé at kigge lidt på de forskellige dyr inden I kommer til stranden.
www.Naturporten.dk Hjemmeside med leksikonartikler, kryds-og-tværs opgaver, tegneopgaver mm.
http://www.vandtjek.dk/kysten

Formål:
Til Livet på det lave vand lærer eleverne blandt andet
Om hvilke dyr der knytter sig til det lave vand
Om hvordan man anvender udstyr, redskaber og hjælpemidler
Om artskendkab
Om hvordan dyrene lever
Om håndtering af vilde, levende dyr
Om tilpasning
Om miljø og økosystemer
Om habitater

Aldersgruppe:
Aktiviteten er for 7.-9. klasse

Periode:
15. april – 1. oktober

Indhold:
Kan man spise nogle af de dyr vi finder ved stranden? Vi tager til en strand og fanger krabber og/eller rejer til et lille måltid mad.

Niveau 1
Eleverne kommer i vaders og får net til selv at fange krabber. Fanger vi nok krabber kan eleverne prøve at aflive dem, og vi laver krabbesuppe på krabberne. Fanger vi ikke nok krabber kan vi supplere med rejer, som eleverne også selv fanger.

Niveau 2
Forløbet i Niveau 1 kan udbygges med en dissektion af krabberne. Vi gennemgår krabbens anatomi, og snakker om hvilke tilpasninger krabben har til et liv på strandbunden

Niveau 3
Niveau 1 og 2 suppleres med en snak om krabber i Lillebælt, og om balancen i økosystemet.

Medbring:
Tøj til vejret, evt. skiftetøj.
Medbring selv ingredienser til krabbesuppe (eksklusiv krabber, selvfølgelig), vi har en opskrift.

Til forberedelse og efterbearbejdning:
Forløbet fungerer godt i både i hjemkundskab eller biologi. I kan evt. snakke om kød- og fiskeindustrien, eller mere generelt om krabber, før forløbet.
Efter forløbet kan man tage en diskussion om hvordan eleverne oplevede at fange deres egen mad og lave mad i naturen.

Formål:
Til Nak og Æd en Krabbe lærer eleverne blandt andet:

Om krabber som mad
Om fødekæder
At bruge vaders
At fange dyr i det kystnære hav
At behandle indfange dyr på en forsvarlig måde
Om krabbers tilpasninger og anatomi (Kun Niveau 2 og 3)
At dissekere (Kun Niveau 2 og 3)
Om krabbers rolle i et økosystem (Kun Niveau 3)

I samarbejde med Naturpark Lillebælt udlåner vi følgende grejkasser. Hvis I klikker på linket, kan I se hvad kasserne indeholder og hvilke feltture, undersøgelser og eksperimenter, man kan lave.

Luk alle
Åben alle

Indhold:
1 Logbog
2 Vandhentere
4 Prøveglas
2 Labquest dataloggere
2 Iltmåler til labqest
2 Salinitetsmålere til labqest
2 Temperaturmålere til labqest
2 Secciskiver

Forsøg der kan laves med kassens indhold:

Mål fysik/kemiske parametre i Lillebælt – udstyr til 2 grupper

REGLER I FORBINDELSE MED LÅN AF KASSEN
Kassen leveres tilbage i samme stand, som den blev modtaget i. Dvs. at alt er rengjort og tørt.
Hvis noget går i stykker, erstattes det af låneren. Kontakt evt. naturvejlederene – vi kan hjælpe med at skaffe tingene hjem.
Skriv i logbogen, hvis I oplever at der mangler noget, der er noget, der ikke fungerer eller hvis I har forslag til forbedringer

Indhold:
1 Logbog
2 Planktonnet
2 Planktonbøger
4 Prøveflasker
4 Petriskåle
2 10 L spande
2 Stereolupper

Forsøg du kan lave med kassens indhold:
Plankton – Lillebælts hemmelige liv – udstyr til 2 grupper
Mikroplast i Lillebælt vand – udstyr til 2 grupper
 

REGLER I FORBINDELSE MED LÅN AF KASSEN
Kassen leveres tilbage i samme stand, som den blev modtaget i. Dvs. at alt er rengjort og tørt.
Hvis noget går i stykker, erstattes det af låneren. Kontakt evt. naturvejlederene – vi kan hjælpe med at skaffe tingene hjem.
Skriv i logbogen, hvis I oplever at der mangler noget, der er noget, der ikke fungerer eller hvis I har forslag til forbedringer

Indhold:
1 Logbog
5 Små river
1 Olsen rive
5 Baljer
5 Bestemmelse-duge
1 1½ L flaske
1 Saks
1 Syltetøjsglas
4 1.000 mL målekolbe
2 500 mL målekolbe
2 250 mL målekolbe
4 Gummipropper med 2 huller
4 Gummipropper med 1 hul
6 Glasrør
6 Reagenglas
2 Reagensglassativ
6 Propper til reagensglas

Forsøg du kan lave med kassens indhold:
Felttur med fokus på tang – udstyr til 5 grupper
Dyrkning af tang – udstyr til 1 gruppe
Fotosynteseforsøg – udstyr til 1 gruppe
Produktion af biogas – udstyr til 1 gruppe

REGLER I FORBINDELSE MED LÅN AF KASSEN
Kassen leveres tilbage i samme stand, som den blev modtaget i. Dvs. at alt er rengjort og tørt.
Hvis noget går i stykker, erstattes det af låneren. Kontakt evt. naturvejlederene – vi kan hjælpe med at skaffe tingene hjem.
Skriv i logbogen, hvis I oplever at der mangler noget, der er noget, der ikke fungerer eller hvis I har forslag til forbedringer

Indhold:
1 Logbog
10 Dissektionsbakker
10 Urteknive
20 Akvarier uden låg
10 Akvariepumper med slanger og pimpesten

Forsøg du kan lave med kassens indhold:
Dissektion af muslinger – udstyr til 10 grupper
Filtrationsforsøg med blåmuslinger – udstyr til 10 grupper

REGLER I FORBINDELSE MED LÅN AF KASSEN
Kassen leveres tilbage i samme stand, som den blev modtaget i. Dvs. at alt er rengjort og tørt.
Hvis noget går i stykker, erstattes det af låneren. Kontakt evt. naturvejlederene – vi kan hjælpe med at skaffe tingene hjem.
Skriv i logbogen, hvis I oplever at der mangler noget, der er noget, der ikke fungerer eller hvis I har forslag til forbedringer

Indhold:
1 Logbog
15 Dissektionsbakker
15 Sakse
15 Dissektionsnåle
15 Dissektionsplancher eller -duge
15 Petriskåle
15 Prøveflasker med låg
1 Büchnertragt
1 Sugekolbe
1 Pumpe
5 Stereolupper

Forsøg du kan lave med kassens indhold:
Dissektion af fisk – udstyr til 15 grupper
Mikroplast i fisk– udstyr til 15 grupper

REGLER I FORBINDELSE MED LÅN AF KASSEN
Kassen leveres tilbage i samme stand, som den blev modtaget i. Dvs. at alt er rengjort og tørt.
Hvis noget går i stykker, erstattes det af låneren. Kontakt evt. naturvejlederene – vi kan hjælpe med at skaffe tingene hjem.
Skriv i logbogen, hvis I oplever at der mangler noget, der er noget, der ikke fungerer eller hvis I har forslag til forbedringer.

Indhold:
1 Log-bog
5 Baljer
5 Termometre
5 Fingerspids-pulsmålere
5 Stopure
5 Hånddynamometre
5 Plastikbakker
5 Metalbakker
5 Skumplader
1 Loddesæt
Piezoelementer
1 Loddekolbe
1 Rulle loddetin
1 Rulle ledning
Plastikrør
1 Forstærker

Forsøg du kan lave med kassens indhold:
Forsøg med dykkerrefleks – udstyr til 5 grupper
Forsøg med termoregulering og isolation – udstyr til 5 grupper
Forsøg med ekkolokalisering – udstyr til 5 grupper
Byg en hydrofon – udstyr til 1 gruppe

REGLER I FORBINDELSE MED LÅN AF KASSEN
Kassen leveres tilbage i samme stand, som den blev modtaget i. Dvs. at alt er rengjort og tørt.
Hvis noget går i stykker, erstattes det af låneren. Kontakt evt. naturvejlederene – vi kan hjælpe med at skaffe tingene hjem.
Piezoelementer, loddetin, ledning og plastikrør kan ikke genbruges i det uendelige. Skriv i logbogen, hvis I har brugt det sidste og vurderer, at det ikke kan genbruges.
Skriv i logbogen, hvis I oplever at der mangler noget, der er noget, der ikke fungerer eller hvis I har forslag til forbedringer