Dyrehaven og hjortevildt

Hindsgavl-halvøen er i dag forvandlet til en naturpark med 165 hektar nænsomt indhegnet dyrehave og et åbent natur- og aktivitetsområde.

På Hindsgavl-halvøen og i Hindsgavl Dyrehave stiller Middelfart Kommune et unikt rekreativt område ved et af de smukkeste kystområder i Danmark til rådighed for byens borgere og besøgende. De mange forgrenede stier gør området tilgængeligt for alle, også for barnevogne og kørestole, og der er rig mulighed for at planlægge sin egen tur.

I et herregårdslandskab, der daterer sig tilbage til 1200-tallet, har man mulighed for at færdes i en dyrehave, der byder på leg, læring og motion ved gamle fortidsminder, lyden af frøkoncerter efter solnedgang og synet af sensommerens brølende kronhjorte i brunst.

Dyrehaven blev indviet i 2009 og er 165 ha stor (det svarer til ca. 320 fodboldbaner). 80 ha er skov, og 85 ha er slette. Hegnet rundt om dyrehaven er 7 km langt. Adgangen til dyrehaven går gennem 38 låger + 2 handicaplåger. Hindsgavl Dyrehave er den eneste danske dyrehave, hvor der går en offentlig vej igennem. I vejen er nedlagt 5 dyreriste, så dyrene ikke løber ud.

Et af områdets kendetegn er de godt 300 stk. hjortevildt, der er med til at give de besøgende en god oplevelse. Bestanden er stor nok til, at det er nemt at møde hjortene og opleve dem i deres naturlige omgivelser.

Kron- og dådyr blev udsat i Dyrehaven i februar/marts 2010. De første dyr var 12 krondyr (4 hjorte og 8 hinder) som alle kom fra Jægersborg Dyrehave, samt 48 dådyr fra Haderslev Dyrehave og Jægersborg Dyrehave. Det er beregnet, at der er græs/foder nok til en sommerbestand på ca. 350 dyr. Dyrene fodres fra 1. november til 1. maj. De får majs, byg, græsensilage og, hvis det bliver hård frost, roer der indeholder meget vand.

Kronvildtet har været hjemmehørende i den danske natur siden sidste istid. Hjorten er Danmarks største landpattedyr. Hjortene bærer gevirer, der for hvert år bliver større og større. Sommerdragten er rødbrun og vinterpelsen gråbrun. Hjorten kan veje op til 250 kg, og hinden omkring det halve.

Dåvildtet har levet frit på Hindsgavl-halvøen siden 2005, og har været i den danske natur siden slutningen af vikingetiden. Dådyrene er den næststørste hjorteart i dyrehaven. Hjortene er lette at kende på geviret, der består af to flade skovle. Pelsen er normalt rødbrun med hvide pletter, men kan være både lysere og mørkere. Hjortene vejer op til 100 kg, og dåen omkring det halve.

Råvildtet har gennem flere hundrede år levet frit på Hindsgavl-halvøen og har desuden været hjemmehørende i den danske natur siden sidste istid, som sluttede for ca. 12.000 år siden. Råvildtet er dyrehavens mindste hjorteart. Råbukken bærer et lille gevir, som kaldes en opsats. Farven på pelsen varierer fra grålig til rødbrun. Et voksent rådyr vejer mellem 20 og 30 kg.

Februar-maj:
Hjortene taber deres gevir (kastestænger) hvert år. I løbet af foråret vokser et nyt gevir frem. Hjortene kæmper i denne periode ofte med forbenene. Det nye gevir bliver større år for år. Kastestængerne er skovens ejendom. Hvis du finder en kastestang, skal du aflevere den på Naturcenteret.

Maj-juni:
Kalvene fødes i denne periode. De første dage ligger kalvene gemt i højt græs indtil de er hurtige nok til at følges med flokken.

August:
Hjortens gevir er udvokset. Den beskyttende hud – basten, der har omgivet geviret i vækst løsner sig. Hjortene ”fejer” deres gevir mod træer og buske og ”renser” derved geviret for hud.

September-oktober:
Det er brunsttid for krondyr. Dyrehavens slette er skueplads for de fleste brunstkampe. De fuldvoksne hjorte opretter et brunstterritorium og jager andre hjorte væk. Samtidig prøver de at lokke hinder (hunner) ind i området.

Oktober-november:
Det er brunsttid for dådyr. De største og stærkeste hjorte samler sig på en fælles brunstplads på Sletten. Hver hjort forsvarer sit lille territorium. Dåerne opsøger brunstpladsen og vælger sig en mage.
November-april:

Hjortevildtet fodres hver dag med hø, havre, majs og roer på foderpladser flere steder i Dyrehaven