Lige øst for Ejby ligger et af Fyns største moseområder: Ejby Mose og Kingstrup Mose, som vi samlet kalder Ejby Mose.
Området er ejet af mange lodsejere, som bruger området rekreativt til jagt, landbrug, afslapning og fred og ro.
Alle besøgende er velkomne gående, cyklende eller ridende. Motorkørsel er kun for lodsejere. Hunde skal holdes i snor og affald tages med hjem eller smides i affaldsspande. Biler kan parkeres ved grusparkering ved Ejby.
Middelfart Kommune ejer også jord i området, bl.a. et område med en naturplads og en sø, hvor man kan fiske.
Følg Sporet ved Ejby og Kingstrup Mose og oplev den unikke mose og dens hemmeligheder.