I Ejby mose er der mange gode muligheder for at gå ture og nyde det særlige område. Der er over 60 forskellige lodsejere. Som besøgende bedes du vise hensyn til ejerne af jorden.
Du får den bedste oplevelse og mest information ved at holde dig til de afmærkede stier.
I samarbejde med lodsejere og "Spor i Landskabet" er der i Ejby Mose etableret en ca. 4,8 km lang afmærket rute med masser af informationstavler med smartphone links til bl.a. fuglelyde og lokal historie. Her kan du få at vide en masse om tørvegravning i mosen og derfor de mange vandhuller. Besøg Fugletårnet og den flotte gangbro gennem den mystiske pile- og ellesump, som gemmer på offerfund fra især bronzealderen.
Der er også mulighed for at tage madpakken med og lege på naturpladsen i mosen og se på de mange græssende dyr.
Du må med gyldigt fisketegn fiske i Middelfart Kommunes sø ved Naturpladsen.
Ofte er det muligt at købe naturkød hos de lokale lodsejere, som har dyr der plejer og skaber varieret natur i Ejby Mose.
Ved parkeringspladsen er det muligt at få en folder over området.
HUSK:
- Smid ikke affald
- Hund skal føres i snor
- Motorkørsel er forbudt for uvedkommende i mosen.
Du kan blive politianmeldt og modtage en bøde, hvis du overtræder disse regler.
Vær opmærksom på at moseområdet kan være vådt især om vinteren.