Ved Middelfart kan man opleve dykning i et af Nordeuropas bedste dykkerområder. Der er utroligt mange gode dykkersteder i Lillebælt. Variationen under overfladen er unik. Her er både muligheder for vægdyk, strømdyk og dybdedyk direkte fra stranden.
Når du dykker ved eksempelvis Den Gamle Lillebæltsbro, oplever du den smukke granitbeklædte bropille og store sten med brødkrummesvampe i flotte orange farver. . Der er store kolonier af søpunge, lyserøde grenet rørpolyp, kæmpestore sønelliker og meget mere.
Ved Søbadet kan du benytte dig af et 30 kvm stort skyllehus for fritidsdykkere og øvrige frilufts- og badegæster
Hvis du vil dykke uden flaske, kan du prøve snorkelstien ved Grimmermosehuset tæt ved Kongebrohavnen.