I den østlige del af Staurby Skov afgræsser naturkvæget af racen Galloway skoven.
Formålet er at skabe mere variation og biodiversitet i skoven. Kvæget der går i skoven vil holde skovengene åben og gå inde i skoven, bide i træer og buske og rode i jorden. Alt sammen noget, der skaber variation, dynamik og plads til flere forskellige dyr og planter. Kvæget vil æde nogle af de nye træer og måske få nogle træer til at gå ud og dermed skabe mere lys i skoven, mere dødt ved og mere plads til flere forskellige planter og insekter. Og derudover er "kokagerne" gode for en hel masse gødningsinsekter, som igen kan spises af fugle og flagermus.
Udover formålet med at øge biodiversiteten i skoven, så er dyrene også en oplevelse for de besøgende. Menneskernes sociale oplevelse i at møde dyrene i naturen, har stor social og læringsmæssig værdi. Hvis man altså kan finde dem.
Du skal nu være opmærksom på det to-trådede hegn med strøm i, som holder kvæget inde i skovengen. Hvis der er problemer med dyrene eller et dyr skulle være sluppet ud må du meget gerne ringe til Dyreholder Hans Graversen, tlf. 20661079.