Naturen

På Hindsgavlhalvøen har vi ca. 225 ha. skov, hvoraf de 85 ha. ligger i Dyrehaven (indenfor hegnet).

Da Dyrehaven blev en realitet, gik man over til naturnær skovdrift. Skoven skal ikke længere være en produktionsskov, men være rekreativ, og der lægges vægt på gode adgangsmuligheder og store naturværdier. Det er vigtigt, at områdets særlige karakter som herregårdslandskab bevares og styrkes, ved blandt andet at bevare karakteristiske træer og beplantninger.

Naturnær skovdrift betyder blandt andet, at man lader en del af de fældede og væltede træer ligge i skovbunden til forrådnelse, så der er gode forhold for insekter, svampe og meget andet.

Etableringen af dyrehaven har betydet meget for skoven. Då- og krondyrene spiser mange af de små spæde planter, så nye træer og buske får svært ved at vokse op. Derfor bliver der i dele af Dyrehaven lavet indhegninger eller hegning af enkelte træer.

Skovens historie

Skovene på Hindsgavl har udviklet sig meget. I slutningen af 1700-tallet var der kun træer i Teglgårdsskoven, mens det øvrige areal var landbrugsjord.

I 1830 begyndte skovdriften på Hindsgavl. Der blev anlagt veje, hegn og grøfter, som stadig kan ses. Alle dele af skoven hedder noget med plantage: Julie-, Mathilde-, Karoline- og Batteriplantagen.
Man afprøvede omkring 100 forskellige arter træer, både løvtræer og nåletræer for at finde de bedst egnede. De bedste af træerne er nu omkring 100 år gamle, og er med til at give skoven det meget varierede udseende, som er så typisk for den i dag.

Det område som i dag er udlagt til Hindsgavl Dyrehave har tidligere været brugt til land- og skovbrug. På sletten har der i årtier været dyrket korn. For at opnå et godt udbytte har man gødet markerne. Ligesom i skoven benyttes der i dag hverken gødning eller sprøjtemidler på området. Det betyder, at der er væsentligt flere plantearter her i dag end der har været tidligere, da jorden blev dyrket. I dag har jorden dog stadig et højere næringsindhold end tilsvarende naturarealer, som ikke har været gødet. Det høje næringsindhold favoriserer primært de hurtigtvoksende plantearter, som udkonkurrerer andre arter. Med tiden vil næringsindholdet i jorden på sletten blive mindre og mindre, hvorfor vi forventer, at flere arter vil kunne konkurrere om pladsen. Med tiden vil forventes det derfor, at der opstår en større artsrigdom på de åbne arealer i dyrehaven.

Middelfart Kommune har i forbindelse med etableringen af Naturparken Hindsgavl Dyrehave gravet nye og oprenset eksisterende vandhuller på Hindsgavl Halvøen. Formålet er at øge biodiversiteten i området. Det er helt afgørende at der findes vandhuller, da det er yngle- og levesteder for en lang række dyre- og plantearter. Gennem vandhullerne skabes små oaser.

Livet i vandhullet

Hindsgavlhalvøen og Fænø har tidligere huset en af de nordligste bestande af Springfrø i Europa. På halvøen er der også en bestand af Stor Vandsalamander. Både Springfrø og Stor Vandsalamander er strengt beskyttede arter. De nygravede vandhuller skulle gerne skabe bedre forhold for netop disse padder. Springfrøen og den store vandsalamander lever begge i eller nær skov. De yngler meget gerne i vandhuller i skov, men der er det ofte for mørkt til at give springfrøen en god ynglesucces. Derfor er det bedste vi kan gøre, at have halvåbne græsningslandskaber omkring ynglestederne samt god løvskov i nærheden.

Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite vil fremover følge udviklingen af padder og udvalgte ynglefugle i området.