Kulturhistorie

Navnet ”Staurby” er angivet i Kong Valdemars jordebog fra 1231 og navnet kommer måske af ”staver” eller ”staur” der kan betyde stage eller stav. Måske kommer det af at bønderne i middelalderen opstillede flettede hegn omkring deres marklodder. Disse hegn var lavet af kratskovenes grene (især piletræ), fordi kongen og herremanden havde retten til skovens store træer, hvorfra tømmeret blev brugt til skibs- og husbygning. Staurby betyder ”byen som ligger ved skoven hvorfra man får staver (pæle eller stokke). 

Bønderne dyrkede jorden i fællesskab indtil "Udskiftningen" i 1794, hvor landbrugsjorden blev omfordelt således at alle fik deres egne jordlodder som de skulle dyrke selv. Staurby Skov hørte til det kongelige len Hindsgavl og Niels Basse Fønss, der var besidder på Hindsgavl, effektiviserede i 1800-tallet driften af jorden. Der blev fældet skov, for at udnytte den dyrkbare jord og plantet træer på de magre jorde – alt i alt en vækst i skovområderne på Hindsgavl til de skove vi i dag kender på halvøen. I 1856 ville han inddrage Staurby bønders parceller med mose og kratskov for at omlægge disse områder til skov. Bønderne protesterede, så Niels måtte lægge en ny og mere gradvis strategi. I 1859 indroges de første lodder, og den sidste blev overtaget i 1903. I 1860 opførtes en skovfogedbolig, som er den nuværende forstanderbolig for Strib Idrætsefterskole.

I 1866 førtes den fynske jernbane fra Middelfart langs kysten til Strib, til færgeoverfarten til Fredericia. Staurby Skov blev derved skåret igennem fra syd til nord og der blev opgravet grus til jernbanens anlæggelse. I 1911 anlagdes den nordvestfynske jernbane, en privatbane, som forbandt Middelfart med Odense via Brenderup. Fra Brenderup var der også en sidelinje op til Bogense. Samlet længde 60,8 km, max hastighed 45 km/t, fra 1949 70 km/t. Statens tilskud udgjorde 6,8% af det samlede anlægsbeløb, resten blev finansieret med lokale midler, med så stor succes at anlægsbudgettet var større end for de fleste andre fynske jernbaner. De flotte stationer med glaserede tagsten langs strækningen bevidner det gode anlægsbudget. Den 15. maj 1934 blev der anlagt et trinbræt i Staurby Skov og de næste årtier blev skoven et sommerligt udflugtsmål. Ved skovfogedens hus kunne man købe kaffe, mælk, smør og brød.

Den nordvestfynske privatbane blev nedlagt d. 31. marts 1966. Efter nedlægningen af jernbanen er mere end 20 km af jernbane-traceet* blevet omdannet til rekreativ stiforløb, som man i dag kan cykle eller gå en tur på.

Kort over banestien

*Tracé: Jernbanens rumlige forløb i terrænet. En tracé definerer jernbanens beliggenhed i vandret og lodret retning, linjeføringen og længdeprofilen. 

I Staurby skov findes mange gamle jorddiger, der er over 200 år gamle. Digerne blev brugt af bønderne til at indhegne deres jordlodder i skoven, hvorfra de hentede brænde, havde græssende dyr mm. Jorderne var inddelt i mange små stykker mellem bønderne, så der har været rigtig mange diger. Nogle steder i skoven, kan man se, hvordan jordlodderne har været.
Jorddigerne blev lavet ved at grave en grøft om, og på den opgravede jord rejstes et såkaldt gærde – et hegn af f.eks. hasselgrene. På den måde, blev digerne høje, når der lå en grøft på den anden side.
I 1700-tallet var der meget lidt skov tilbage i Danmark. Derfor blev der bygget diger omkring skovene, der skulle holde dyrene ude af skoven, så nye træer havde mulighed for at spire frem. Det er muligvis dette, man flere steder i skoven kan se rester fra.
Et særlig langt dige kan ses fra den vestlige indgang til skoven ved Staurbyskovvej, som går langs skovvejen mod nord.
Digerne er i dag beskyttede, så kommunen skal sørge for at bevare dem.

I skovens indre er endnu bevaret 6 gravhøje, som vidner om bronzealderfolkets tilstedeværelse. Den prægtigste ligger tæt ved banestien, omkranset af bøgeskov.
Gravhøjene blev ofte placeret højt og markant i terrænet. De er ofte bygget af jord og tørv. I dag er gravhøjene fredede.