
Fiskerbåd lægger til med dagens fangst
Kridthuset, Føns Strandvej 9C, Føns, 5580 Nørre Aaby
Aktiviteter, ture og bål ved Kridthuset
Kl. 11:00 - 15:00 Kridthuset, Føns Strandvej 9C, Føns
Der tilbydes botaniske opgaver i forbindelse med vandreturen. Der tilbydes en 18 km cykeltur igennem skoven mellem Føns og Gelsted, med udgangspunkt i Kridthuset ved Føns Strand.
Der vil i Kridthuset være en lille familie konkurrence om, hvem der kan genkende flest fugle og dyr fra den danske natur.
Desuden vil der være gang i legepladsen og bål i bålhytten med tilbud om at hygge sig med snobrødsbagning.
Ved Kridthuset begynder og slutter vandreturen og cykelturen.
Arrangør: Kridthuset Venner
Sct. Georgs Gildet
Det bobler af fællesskab
Kl. 11:00 - 15:00 Kridthuset, Føns Strandvej 9C, Føns
Vi står med en stand og fortæller om muligheden for at finde fællesskaber på Boblberg.dk. Der vil være konkurrencer og spil :-)
Arrangør: Boblberg.dk
Besøg DOF's informationstelt
Kl. 10:00 - 15:00, Kridthuset, Føns Strandvej 9C, Føns
Dansk Ornitologisk Forening opstiller informationstelt ved Kridthuset på Føns Strandvej. Her kan du få en snak med erfarne ornitologer, se lidt af fuglelivet i nærheden samt deltage i et spændende fuglespil sammen med dine børn.
Arrangør: Dansk Ornitologisk Forening
Vandretur i Føns og omegn
Kl. 11:00 - 13:30, Kridthuset Føns Strandvej 9C, 5580 Nørre Aaby
Føns og Omegns Lokaludvalg tilbyder sammen med Dansk Ornitologisk Forening, Føns Kirke og Føns Nærvarme en vandretur gennem landsbyen Føns.
Turen starter ved Kridthuset på Føns Strandvej kl. 11.00. Turguide er Ib Bager, som undervejs fortæller om livet i en meget aktiv landsby i vandkanten, om historien på et sted, der har været beboet i mere end 1.500 år, om livet et samfund, hvor der altid sker noget, og hvor mange tager initiativer til alt muligt, om udviklingen af samfundet, om økologi og bæredygtighed og ikke mindst fuglelivet.
Turen er på ca. 3 km og slutter ved 13.30-tiden ved Føns Strandcafé, hvor du med fordel kan fouragere.
Føns Jollehavn, Føns Strandvej 4B, Føns, 5580 Nørre Aaby
Aktiviteter og hygge for hele familien i Føns Vig Jollehavn
Kl. 10:00 - 16:00, Føns Jollehavn
Der er som altid masser af aktiviteter ved jollehavnen på Naturens Dag!Krabbefiskeri på broen - vi har krabbestænger og madding og voksne til at hjælpe børnene.
Klapperørekar med fisk og krabber.
Salg af mad og drikke herunder fiskefileter, fiskefrikadeller, røget fisk alle med tilbehør af kold kartoffelsalat. Derudover salg af pølser og brød.
Fiskeauktion med salg af friskfanget fisk.
Opsat telt, hvor Spilopperne underholder med god musik og sang.Kom og vær med på en hyggelig dag!
Arrangør: Føns Fritidsfiskerforening
Havbanen Føns Strand, Føns Strandvej 9B, Føns, 5580 Nørre Aaby
Åbent-vand svømning ved Føns
Kl. 11:00 - 16:00, Føns Strand ved bøjerne (havbanen)
Fortælling om åbent vand svøm, sikkerhed, vores forening, muligheder og aktiviteter
Arrangør: Føns Havbane
Føns Søsportsklub, Ronæsbrovej 12B, Ronæs, 5580 Nørre Aaby
Motion, natur og fællesskab på Gamborg Fjord
Kl. 11:00 - 15:00, Føns Søsportsklub, Ronæsbrovej 12B, 5580 Nørre Aaby.
Har du lyst til både motion og en rekreativ oplevelse er et besøg hos os en god oplevelse!
Ud over vort fællesskab dyrker vi kajak- og inriggerroning. Hos os kan du prøve en tur på vandet i sikre omgivelser.
Alligevel kan man blive våd, så husk et håndklæde og skiftetøj.
Arrangør: Føns Søsportsforening