Aktivitet ved Grobund Brenderup Bystævnevej på Naturens Dag 2021

Aktiviteter ved Grobund Brenderup på Naturens Dag 2021

Bystævnevej 4, 5464 Brenderup

Luk alle
Åben alle

Kl. 10:00 - 14:00 Bystævnevej 4, 5464 Brenderup

Aktiviteter for børn og voksne m. Grobund Brenderup og Middelfart Vilde Kommune.

Krible-krable ved naturlig sø - tag fiskenet med. Mange andre aktiviteter som produktion af fuglekasser, æblepresning og le-slåning. Du kan også få information om Middelfart Vilde Kommune og Grobund.

Arrangør: Grobund Brenderup og Middelfart Vilde kommune

 

Den Nordvestfynske Skulptursti, ved Byvejen/Kærbyvej, 5466 Asperup

Luk alle
Åben alle

Kl. 10:00 - 16:00 ved Den Nordvestfynske Skulptursti (ved Kærbyvej/Byvejen, Asperup)

Der bliver klassisk høstmarked med stande der sælger/bytter frugt, grønt, syltetøj, blomster, honning, stauder og andre gode varer.

Der vil være mulighed for at lave æblemost og blomsterbinding - og måske slutter vi markedet af med fællesspisning ved langborde (afklares nærmere inden Naturens Dag).

Private, virksomheder og foreninger er inviteret til at have en gratis bod til Høstmarked på Skulpturstien. Og det bliver SÅ hyggeligt!

Arrangør: Båring Banke Kultur- & Naturgruppe

En lokalitet i Brenderup - er under afklaring

Luk alle
Åben alle

Kl. 13:00 - 15:00 sted i Brenderup følger

Naturpark Lillebælt skal i samarbejde med DTU Aqua og med støtte fra VELUX FONDEN etablere et stenrev målrettet havørreder ved Varbjerg Havn i vinteren 2022/2023.

Stenrevet er en del af projektet: Bælt i Balance. Med ”Bælt i Balance” vil Naturpark Lillebælt formidle, forske og forbedre hav- og kystmiljøet ved Lillebælt til glæde for borgere, besøgende og foreninger. Det er et femårigt projekt drevet af tre kommuner i samarbejde med forskningsinstitutioner og mange frivillige og med støtte fra to fonde.

Kom og hør om projektet, stenrevet ved Varbjerg og om forskningen som DTU Aqua har igangsat. Hvordan mærker man havørred og lytter til dem ude i havet? Hvordan laver man stenrev, og hvad er det godt for?

Foredraget er med videnskabelig assistent fra DT Aqua, Marie Frausing og Sekretariatschef i Naturpark Lillebælt, Niels Ole Præstbro.

Arrangør: Naturpark Lillebælt