Kløverstier

Kort over den grønne rute (2,5 km) 

Den grønne rute tager dig igennem byens historiske hjerte.

Middelfart kan oversættes til farvandet eller farten mellem Fyn og Jylland. Fra 1912 til Lillebæltsbroens indvielse i 1935 gik der bilfærger til Snoghøj på den anden side af bæltet. Ved havnen passeres Lillebæltværftet, som i dag drives af frivillige.

På grøn rute går du forbi Grimmerhus, der har hørt under Hindsgavl og er bygget i 1857. I dag rummer huset Danmarks Keramikmuseum.

Marsvinbrønden, der ligger i Knorregade, er opført til minde om Marsvinsjægerlauget, der fra middelalderen frem til 1892 drev jagt på marsvin i Gamborg Fjord. I Brogade ligger byens ældste private hus, Henner Friisers Hus fra omkring 1580. Huset er i dag en del af Middelfart Museum. Både på vej ud og hjem passerer ruten Middelfart Kirke, der stammer fra 1200-tallet. Den skikkelse, vi ser i dag, kan føres tilbage til midten af 1500-tallet. Til slut går du igennem Middelfarts handelsgade, som er den oprindelige hovedgade, hvor byens Østerport lå ved Holms Hotel.

Kort over den blå Rute (5km)

Kløverstiens blå rute går gennem det tidligere sindssygehospital, fiskerlejet Teglgård og Adlerhus, der var porten til herregården Hindsgavl.

I årene 1850-70 steg indbyggertallet i Middelfart voldsomt. Byen sprængte sine middelalderlige rammer og nye områder blev bebygget. Nygade blev anlagt i 1855 og det blev en broget og børnerig gade.

Sindssygehospitalet åbnede i 1888. Det lå som et samfund for sig selv med 700 sengepladser, eget gas- og vandværk, kirke og kirkegård samt boliger til per-sonalet. Det lukkede i 1999 og er i dag det blandede erhvervs- og boligområde Teglgårdsparken.

Fiskerlejet Teglgård har navn efter et teglværk, der lå i området i 1500-tallet. Det var også her Marsvinjægerne havde deres oplagsplads indtil 1898, hvor lauget blev opløst. I slutningen af 1800-tallet opstod et lille fiskerleje med sommerpensionater - stemningen herfra kan stadig opleves i dag.

Adlerhusvej går igennem Adlerhus, der blev bygget i 1852 som porthus til Hindsgavl Gods. På facaden ses initialerne for godsejerparret Niels Basse Fønss og Louise f. Wedel-Heinen samt slægtens adels-skjold. Adlerhus markerede grænsen mellem byens og godsets jorde.

Kort over den røde rute (7,5 km)

På den røde rute kommer du gennem Middelfarts nyere historie med industri og forstadsbebyggelse.

Ved Jernbanegade lå jernstøberiet J. Hess & Søn indtil 1977, hvorefter der blev bygget et supermarked. Jernstøberiet var en af byens førende virksomheder, der producerede kakkelovne i støbejern. Overgangen til centralvarme betød vanskelige vilkår for fabrikken, og den ophørte i 1964.

(i dag Brovejen) var oprindeligt byens landbrugsjord. Fra år 1900 opkøbte husmand Valdemar Larsen jorden og udstykkede arealerne til villabyggeri. Villaerne på Finlandsvej og Norgesvej blev opført 1930erne, næste etape med Sverigesvej og Islandsvej i 1940erne. I 1969 vedtog man planen for det område, der i dag kendes som Økvarteret. På den bare mark blev der udstukket gadelinier og byggegrunde, men også afsat plads til grønne områder og stisystemer.

Området mellem Vestre-, Østre- og Nordre Hougvej Østergade 1-7 blev bygget, da kommunen solgte grunde fra på Byfogedengen i 1901-02. Byggeriet her skulle være på mindst to etager og med butikker. Dermed opstod et forretningsstrøg med storbyspræg med høje huse udsmykket med karnapper og tårne.

Kort over den sorte rute (15 km)

Den sorte rute går langs vandet fra Middelfart til Strib, og passerer historiske bygninger, ny bro og det gamle voldsted Søborg.

På Gl. Banegårdsvej passeres de gamle Nordisk Kabel- og Trådfabrikker (NKT), der bl.a. producerede søm og ståltråd. Overfor ses ejendommen Tårnborg, som blev opført til udlejning for arbejderne på fabrikken.

Ved den lille plads på Industrivej ses mod øst byens første banegård fra 1865 og mod syd en bygning, der husede Jernbanehotellet. De store krukker foran bygningerne er syrebeholdere, der tidligere blev anvendt på NKT.

Den nye Lillebæltsbro åbnede i 1970 og var den første hængebro herhjemme. De to pyloner er 118 m høje og holder hovedkablerne, der er 1,5 km lange. Strib var en lille bebyggelse frem til 1866, hvor jernbanestationen og færgeforbindelsen til Fredericia åbnede. Herefter udviklede Strib sig til både stationsby og mondæn badeby med sommervillaer og badehotel. Yderst på ruten passeres voldstedet Søborg. Herfra kontrollerede man under Valdemar Sejr (1212-1241) skibstrafikken. Voldstedet bestod af en rund borgbanke omgivet af grav og volde.

Læs folderen med alle Kløverstierne (PDF)