
Hvis du har lyst til at køre på mountainbike, skal du være velkommen i skovene.
Ifølge loven må du gerne må cykle på skovveje og skovstier, der er menneskeskabte, og som fremtræder egnede til cykling med en almindelig cykel (i private skove dog kun fra klokken seks om morgenen til solnedgang).
Undgå at køre på afmærkede ridestier, vandreruter o.l. uden for skovvejene.
Du må ikke cykle, hverken på en almindelig cykel eller på MTB, i skovbunden, på dyreveksler eller på fortidsminder, gravhøje, diger og trapper. Du må altså ikke lave dine egne MTB-spor i skoven.
Vis hensyn
Kør i roligt tempo, når du møder andre skovgæster. Brug evt. ringeklokken i god tid – eller et verbalt ”ding-ding”.
Undgå steder, hvor der er mange skovgæster, og værn om dyr og planter.
Hvis du har lyst til at køre mountainbike på en bane, finder du fantastiske baner i Staurby Skov eller ved Nr. Åby ved Kongsgårdsvej.
Du kan læse mere om Staurby Skov på skovens egen hjemmeside
eller du kan finde ruterne på Naturstyrelsens side Udinaturen.dk